Brugsvejledning for UPHOLSTERY Spray

Posted on Posted in Vejledninger

Brugsvejledning for UPHOLSTERY SPRAY stoffarve:

Denne farve er især velegnet til brug på absorberende (sugende) materialer, som f.eks. bomuld, men mange ikke-sugende materialer vil dog også kunne farves – prøv dig frem!

Vær opmærksom på at Upholstery vil blande sig med stoffets oprindelige farve, så en rød sofa der farves med blå, vil blive lilla.

Test altid, uanset materialet, først farvningen på et ikke-synligt sted, som f.eks. på bagsiden af en hynde eller lign.

Test evt. materialets absorberingsevne ved at dryppe vand på et afgrænset område, for at se om materialet absorberer (opsuger) vandet.

  • For optimalt resultat, bør materialet være tørt, fri for fedtpletter og løst smuds.
  • Afdæk hele arbejdsområdet grundigt (og lidt længere udenom, end du egentlig mener, at det er nødvendigt!)
  • Omryst dåsen grundigt og fjern den blå sikkerhedsclips.
  • Hold dåsen 15 – 20 cm. fra emnet og start påførslen. Bedste resultat fås ved at sprøjte farven på en svamp, og påfør den med svampen.

Ved brug af sprayen uden svamp, start sprøjtning lidt før emnet / møblet og afslut lidt efter, for at få farven helt jævnt på.

BEMÆRK: Vi anbefaler, uanset metode til påførsel, at du har en svamp klar til udjævning af farven. Hvis du får et uensartet sprøjt, gnid da med svampen inden det når at tørre.

Påsprøjt farven i tynde lag af flere omgange. Lad tørre inden påføring af nyt lag, for at opnå et jævnt resultat. Forsøg at holde et jævnt tryk på aftrækkeren under sprøjtningen.

Fortsæt med lag indtil et jævnt resultat, og den rette farve er opnået. Farven er fingertør efter 30 min.

Lad derefter emnet tørre i mindst 72 timer. Tørretiden kan variere afhængig af temperatur og luftfugtighed.

Ideal tørretemperatur er 20 – 28 gr.

Tørring med hårtørrer, kan evt. forkorte tørretiden. Efter tørretid er farven permanent på stoffet.

Vask hænderne grundigt med vand og sæbe.

For bedste resultat, bør hele dåsens indhold anvendes på en gang.

I modsat fald, vendes dåsen med dysen nedad og der sprøjtes indtil der ikke længere kommer farve. Stop straks hvis der kommer hvid gas ud, for ikke at miste trykket.

Vi gør opmærksom på, at der kan være et problem med sprayens evne til at spraye, da det er et produkt helt uden drivgas. Derfor er det vigtigt, at du ryster grundigt før brug.

Efter endt brug, husk da at “aftrækkeren” skal tilbage til startposition, ellers vil overtrykket forsvinde.

Hvis trykket er helt væk, kan du tage ”hovedet” af og med stor forsigtighed slå et lille søm i toppen af sprayen. Udvid så hullet med et større søm, til hullet er stort nok til at hælde farven ud på en svamp for påføring. Vi anbefaler, at dette gøres udendørs.

TM-Materialer Aps Eli Christensensvej 13 – 7430 Ikast – Tlf 86560000 – Email: kundeservice@tm-materialer.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *