Sådan farver du læder, autolæder og kunstlæder

Posted on Posted in Vejledninger

TM-METODEN til farvning af båd- og autolæder – Sådan opfarver / omfarver du læder, autolæder og kunstlæder med et flot og professionelt resultat!

Beskrivelse:

UDSKRIV PDF VEJLEDNING

Kan også anvendes til kunstlæder, især på faste flader som f.eks. dørsider o.l. i bil, båd og camper.:

Sådan gør du:
Start med at vaske læderet / kunstlæderet grundigt, vi foreslår at du bruger TM-Læder-rens. Denne rensning er nødvendig for senere at kunne begrænse anvendelsen af affedtningsmiddel. Dette indeholder nemlig opløsningsmidler og kan i store mængder virke meget udtørrende og dermed være skadeligt for læderet.

Lad det tørre godt.

Så tørres det over med en klud vædet med affedtningsmiddel, vi foreslår at du bruger TM-Affedtningsmiddel. Stop behandlingen på læder når der kan ses begyndende farve-afsmitning på kluden.

Stop omgående behandlingen på kunstlæder hvis overfladen viser begyndende forandring eller føles blødere – prøv dig frem!

Kunstlæder vil i nogen tilfælde kunne beskadiges eller endda delvist opløses ved overdreven brug af affedtningsmidlet!

Meget blanke eller “glasagtige” områder, som kan være opsat på f.eks. forkanter af lårstøtter og sædeforkanter, kan evt. slibes let med slibepapir korn 180 eller derover, for at farven bedre kan “hæfte” (farven hæfter meget bedre på en ru overflade). Vær dog meget omhyggelig med ikke at gennemslibe læderets narv (d.v.s. læderets “papirtynde” glatte overflade). Du finder slibesvampe med korn 180 og korn 100 i vores webshop.

Nu kan læderet/kunstlæderet farves med heldækkende læderfarve, vi har over 100 farver du kan vælge imellem. Farven indgnides i læderet / kunstlæderet med en svamp, især i folder og syninger og efter en kort tørretid (ca. 30 min.) kan farven nu “dubbes” på med en svamp eller påføres med en rund pensel i god kvalitet. For at undgå penselstriber, kan det i forbindelse med pensling, være en god ide, samtidig at “dubbe” med svamp.
El-sprøjtepistol eller endnu bedre – trykluftsprøjte kan naturligvis også anvendes, men indgnidningen med svamp, er stadig absolut nødvendigt, for at komme helt ind i læderstruktur / syninger!
Påfør farven tyndt og af flere omgange. Et tyndt farvelag giver absolut det flotteste resultat og giver også mindre risiko for senere krakellering.

Lad farven hærde i min. 24 timer.

For at forstærke farvens slidstyrke og vedhæftning, især ved brug i bil, båd o.l. kan du påsprøjte et jævnt lag mat- eller semi mat lak. Dette er en meget stærk lak, hvor læderet alligevel beholder sit naturlige udseende og ikke kommer til at se “lakeret” ud. Til autolæder vælges normalt mat, da det virker naturligere på denne lædertype, som normalt ikke er særligt skinnende

Til afslutning gives læderet efter endnu et døgns tørretid, en behandling med en fugtighedscreme til læder, vi foreslår at du anvender TM-Lædercreme. Dette er for at modvirke udtørring og senere eventuel krakellering og får samtidigt læderet til at føles lidt mere “lækkert”. Gentag gerne fremover denne behandling med creme 2-4 gange årligt (evt. oftere i bil og båd).

Dette er unægtelig en lidt større omgang, men vores erfaring er, at det er nødvendigt, og specielt i biler hvor slidet på farven er meget stort og temperaturen nemt kommer op på 50-60 grader.
Du kan sikkert nemt finde en “farvehandler” der siger at du kan springe nogle af disse for- og efterbehandlinger over, men hvis du ikke er indstillet på “hele turen” må du hellere lade være at begynde, da du i så fald temmelig sikkert vil få meget store problemer med afskalning og krakellering senere.

Ved at købe vores læderplejesæt, får du både læderrens, lædercreme, specialsvamp og to klude, til en god pris.

Husk i øvrigt, at du i forbindelse med brugen af vore produkter, altid er velkommen til at ringe til TM-Materialer’s telefon-rådgivning på tlf.: 86 56 00 00, hvis du skulle støde på uventede udfordringer undervejs.

Copyright : Michael Juhlin

Eftertryk ikke tilladt uden tilladelse!

3 thoughts on “Sådan farver du læder, autolæder og kunstlæder

  1. Hej kan i sende en farveprøve da jeg vil prøve at gøre læder i min bil pæn igen..bare for at se om det er den rigtige farve kode.. tror det er farven ..04 cream .. mvh Casper

  2. Hej.
    Kan jeres læderfarve bruges til farvning af lædersadel uden farven smitter af ved brug af sadlen?
    Jeg har en ældre sadel , som jeg godt kunne tænke mig at farve rød på ydersiden, den har engang været sort men er nu mere brunlig.
    Den bliver jævnligt smurt med læderolie og sadelfedt, så vil også gerne vide om den skal farves anderledes end feks et bilsæde?
    Venlig hilsen
    Catharina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *